9 års dagen for Israels angreb på fængslet i Jericho og kidnapningen af de palæstinensiske politiske fanger

Den 14. marts 2015 markerede 9 års dagen for Israels angreb på, belejring af og besættelsen af fængslet i Jericho og kidnapningen af Ahmad Sa’adat, palæstinensisk leder og generalsekretær for PFLP. Udover Sa'adat kidnappede de israelske besættelsesstyrker også hans kammerater Ahed Abu Ghoulmeh, Majdi Rimawi, Basel al-Asmar, Hamdi Qur’an samt den palæstinensiske politiker Fuad Shobaki.

Israel angreb fængslet med bulldozere og tanks og ødelagde dele af fængslet. Under angrebet dræbte de 2 andre palæstinensere, sårede 23 og kidnappede politiske fanger. Fængslet tilhørte det palæstinensiske selvstyre, og siden 2002 havde det huset en række fremtrædende politiske fanger, der blev bevogtet af nordamerikanske og britiske soldater og fængselsvagter som led i en aftale mellem Selvstyret, den israelske besættelsesmagt, USA og Storbritannien. Israel havde indtil da holdt det palæstinensiske regeringskompleks i Ramallah under militær belejring med krav om udlevering af de palæstinensiske politiske fanger. Som led i aftalen blev fangerne overført til fængslet i Jericho, hvor de blev bevogtet af briter og nordamerikanere. Til gengæld ophævede besættelsesmagten sin militære belejring. Israel advarede i 2006 på forhånd USA og Storbritannien om det forestående angreb på Jericho, og de trak derfor deres fængselsvagter ud, inden angrebet blev indledt. De bekræftede derved, at det ikke var deres formål at beskytte fangerne, men at de blot var besættelsesmagtens forlængede arm. Nogle af dem havdse en fortid som fængselsvagter i de fængsler, hvor fanger fra den irske befrielsesbevægelse blev holdt indespærret i 1980'erne og 90'erne.

USA, Storbritannien og Israel legitimerede angrebet på fængslet med udtalelser fra det nyvalgte palæstinensiske parlament. Der var valg i 2006 og Yassar Arafat mistede derved sit flertal. Den nye regering tilkendegav, at den havde tænkt sig at overholde landets love og bl.a. løslade de politiske fanger, der havde siddet indespærret i mange år. Angrebet på Jericho skete parallelt med indledningen af den israelske blokade af Gaza. Vesten og Israel søgte at bringe den palæstinensiske regering til fald i et frontalt angreb på det palæstinensiske demokrati.

I dag kæmper Sa'adat sammen med de øvrige 6000 palæstinensiske fanger i israelske fængsler for deres frihed. Sa'adat blev hold i total isolation i 3 år, indtil en omfattende sultestrejke i 2012 bragte ham tilbage blandt de øvrige fanger. Han er idømt 30 års fængsel på anklager om “ophidselse” og varetagelsen af en post i en “fjendtlig organisation” - en betegnelse besættelsesmagten anvender til at kriminalisere alle palæstinensiske politiske partier, befrielsesbevægelser, studenter-, kvinde- og arbejderorganisationer.

Ligesom de palæstinensiske politiske fanger befinder sig i spydspidsen af den palæstinensiske befrielseskamp, står de også direkte overfor de kræfter der undertrykker det palæstinensiske folk og dets sag: reaktionære regimer, det palæstinensiske selvstyre (der samarbejder med besættelsesmagten i sikkerhedsspørgsmål), samt frem for alt imperialismen og zionismen. De imperialistiske magters efterretningstjenester arbejder hånd i hånd med den zionistiske stat og dens “sikkerhedstjenester” om at undertrykke det palæstinensiske folk. Ahmad Sa'adat har ligesom alle andre fanger været udsat for dette magtopbud: arresteret af det palæstinensiske selvstyre i 2002 på ordre fra Israel, overført til selvstyrets fængsel i Jericho, bevogtet af fængselsvagter fra USA og Storbritannien, for til sidst at blive kidnappet af den israelske besættelsesmagt under et brutalt militært angreb.

Selvstyrets “koordinering af sikkerhedsspørgsmål” med Israel resulterer i politiske arrestationer og undertrykkelse af modstanden mod besættelsen. Den er et særligt farligt og ødelæggende våben mod den palæstinensiske sag, som det bl.a. blev set i tilfangetagelsen af Sa'adat og hans kammerater. Sagen understreger også USA's og Storbritanniens roller i Palæstina, hvor de historisk har bidraget til undertrykkelsen af det palæstinensiske folks sag og indespærring og henrettelse af palæstinensiske ledere og befrielseskæmpere. Den britiske kolonimagt banede i første halvdel af det 20. århundrede vej for den zionistiske bevægelses kolonisering af Palæstina. Zionismen er i dag ansvarlig for den militære besættelse af landet, administrativ tilbageholdelse af tusindvis af palæstinensere (fængsel uden dom), bombninger og rydninger af palæstinensernes huse og henrettelse af de palæstinensiske fanger.

Årsdagen for angrebet på Jericho fængslet falder i år sammen med endnu en zionistisk valgkamp, hvor partierne konkurrerer om hvem der mest effektivt kan gennemføre udryddelsen af det palæstinensiske folk – herunder trusler om henrettelse af de palæstinensiske politiske fanger. I 2006 styrkede den daværende israelske premierminister Ehud Olmert sin og Kadima partiets valgkamp gennem angrebet på Jericho og kidnapningen af Ahmad Sa'adat og hans kammerater. De israelske valg har altid været baseret på kontante trusler mod det palæstinensiske folk – af magtbegærlige zionistiske partier.

På 9 års dagen for angrebet på fængslet i Jericho og kidnapningen af Sa'adat og hans kammerater vil vi gentage kravet om frihed for alle zionismens og imperialismens fanger. Det gælder ikke blot Sa'adat og hans kammerater, de palæstinensiske og arabiske fanger i de israelske fængsler, men også de mange prisværdige politiske fanger over hele verden der sidder fængslede for deres støtte til Palæstina: det gælder Georges Ibrahim Abdallah der har siddet fængslet i Frankrig i over 30 år; Rasmea Odeh der er tidligere palæstinensisk politisk fanger, torturoverlever og som nu risikerer fængsel eller deportation fra USA; Holy Land Five gruppen der sidder på årtier lange straffe i USA for støtte til palæstinensiske folkelige NGO'er. Det gælder også de fanger over hele verden der sidder indespærret for deres lederskab og involvering i kampen for deres egne folks befrielse: fanger fra Black Liberation, Puerto Ricanske, Colombianske og oprindelige folks befrielse; politiske fanger i Philippinerne der sidder indespærret for deres kamp mod imperialisme og udbytning; fanger i Colombia der har sat sig til modværge mod USA's imperialisme; politiske fanger fra de baskiske bevægelser; revolutionære fanger i Grækenland, Tyrkiet og utallige andre lande.

Årsdagen er en påmindelse og en opfordring til aktion: vi må forstærke vores indsats for at organisere og styrke den internationale kamp for befrielsen af de palæstinensiske politiske fanger og for den sag de sider indespærret for: de palæstinensiske flygtninges ret til hjemvenden, frihed for det palæstinensiske folk og dets land, befrielsen af Palæstina. Ahmad Sa'adats egne ord er en inspiration og opfordring til kamp om at rive apartheids, besættelsesmagternes og settlerkolonialismens mange fængsler ned: 

“Som Folkefronten er det vores vision og strategi at løse konflikten i Palæstina gennem opløsningen af det racistiske zionistiske koloniprojekt, gennem opbygningen af en demokratisk stat, én stat der dækker hele Palæstina, baseret på demokratiske principper, som forkaster alle former for diskrimination på basis af hudfarve, race, nationalitet eller religion, som skaber bånd mellem Palæstinas indbyggere – arabere og jøder – på basis af statsborgerskab og lige rettigheder og pligter”.